Trivsel- og mobbepolitik på Baggesenskolen

Trivslen er afgørende for, om man er glad for at komme i skole, om man lærer, og for hvordan man indgår i de sociale sammenhænge.

Skolelivet er et fælles anliggende. Forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen.

Trivslen er afgørende for, om man er glad for at komme i skole, om man lærer, og for hvordan man indgår i de sociale sammenhænge.

Trivslen forstås bredt og angår både fysiske rammer, æstetikken og de sociale og læringsmæssige sammenhænge.

Kommunikation, læring, fællesskab, rummelighed og tid er centrale parametre.

Her på Baggesenskolen arbejder vi løbende med trivsel på årgangene og i de enkelte klasser. Vi tager bl.a. udgangspunkt i de nationale trivselsmålinger og følger elevernes udvikling. Vi afholder årligt en trivselsdag for hele skolen.

Vi har morgensang med elever fra 0.–5. klasse en gang om ugen.  Morgensang kan bidrage til en følelse af fællesskab og fastholde en kulturel arv.

Målet er, at styrke integration, fællesskab og samhørighed på tværs af klassetrin og alder, hvilket kan være brugbart i alle skolens fag.

Arbejdet med trivslen

Ofte bliver ordet mobning brugt om situationer, som ikke er mobning, så derfor er det vigtigt, at kunne kende forskel på, hvornår noget er mobning.

'En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere andre personer.

Drilleri

Drilleri kan ske ved at kommentere, råbe ad, eller aktivt gøre noget, der har med en anden person at gøre. Alle oplever drilleri, og alle prøver også at drille. Der kan være en gensidighed i drilleri - der kan drilles tilbage, og en sund og stærk relation eller et venskab kan godt være karakteriseret ved gensidigt, kærligt eller sjovt drilleri. Drilleri kan også være hårdt og genere, men har ikke til formål at ekskludere nogen fra fællesskabet eller at nedgøre den anden.

Konflikter

Konflikter opstår, når en uenighed er så stor, at det skaber en anspændt situation og relation mellem to eller flere parter. Alle oplever konflikter, og alle.

oplever at være en del af store og små konflikter. På den måde er konflikter en helt naturlig del af livet, når man er sammen med andre mennesker. Konflikter er ikke skadelige, hvis de håndteres og løses på en konstruktiv måde. I konflikter er man ’lige gode om det’. Parterne i konflikten har begge noget på spil, noget at kæmpe om i konflikten. Begge parter kan vælge at handle enten optrappende eller nedtrappende i konflikten.

Mobning

Mobning opstår i grupper under særlige omstændigheder. Børnene i gruppen har bestemte relationer til hinanden, men også til deres lærere, pædagoger og forældre. I gruppen opstår der bestemte måder at være sammen på, som børnene kender og orienterer sig efter. Hvis måderne at være sammen på er præget af en stærk hierarkisk orden, lav tolerance og mangel på respekt for dem, man ikke ligner, og når dette går ud over bestemte børn, kan der være tale om mobning. I en klasse med mobning bliver det i orden at tale grimt, nedsættende og hårdt til hinanden, at gøre grin med hinanden, at holde hinanden udenfor og endda være onde mod hinanden

På Baggesenskolen anser vi det for mobning, når en elev over længere tid udsættes for: 

  • Trusler.
  • Nedsættende og/eller ydmygende kommentarer.
  • Latterliggørelse.
  • Udelukkelse fra fællesskabet.
  • Vold og/eller psykisk terror.

Skolens opgave er at skabe vilkår for et læringsmiljø, hvor alle elever får tilpas faglige, sociale og personlige udfordringer. Et socialt trygt skolemiljø er forudsætning for god undervisning og den enkelte elevs læring og udvikling. Uanset hvor opmærksomme og handlingsorienterede vi er i bestræbelserne på at skabe et godt læringsmiljø, kan vi ikke undgå, at mobning sker. Men vi kan forebygge og håndtere mobning på en hensigtsmæssig måde. Håndtering af mobning er en samarbejdssag mellem elever, forældre og skolens personale.

Fokus er på eleven som en del af et fællesskab.

Tegn man skal være opmærksom på.

Du bør være opmærksom på følgende signaler, som kan have betydning for elevens trivsel: 

  • Er ofte syg og klager over mave-/hovedpine.
  • Er over-/undervægtig.
  • Virker trist, hæmmet og defensiv.
  • Virker ensom/angst og udtrykker bekymring for fremtiden.
  • Har koncentrationsvanskeligheder og svært ved at lære.
  • Har ufrivillig vandladning/afføring.
  • Er motorisk urolig.
  • Har svigtende indsats i skolen – periodevis eller permanent.
  • Forsøger vedvarende at opfylde andres behov og forventninger.
  • Optræder ofte i ”klovnerolle”.
  • Har tidlig seksuel debut.
  • Har selvskadende adfærd.
  • Har hyppige raserianfald og mangler kontrol over sin vrede.

 Forebyggende handleplan:

  • Problemer tages op, når de opstår
  • Vi arbejder hvert år med klassens spille/ordens regler og kommunikationsformer.
  • Børn og voksne aftaler i klassen, hvordan man reagerer, hvis der mobbes.
  • De voksne fører tilsyn i frikvartererne og griber ind, når der sker ting, der ikke bør ske.
  • De voksne arbejder på, at der er aktivitets- og lege muligheder for børnene inde og ude. Vi prioriterer aktiviteter i frikvartererne, hvor vi bl.a. har fælleslege som tager udgangspunkt i sociale fællesskaber. Vi har legepatrulje og legebørs, som 6. årgang er ansvarlig for.
  • Barnets trivsel er altid et punkt ved skole-hjem-samtaler og i elevplaner.
  • Klassens trivsel er et fast punkt på et af årets forældremøder.
  • Vi arbejder med resultaterne af de Nationale Trivselsmålinger. Vi vælger fokuspunkter ud, der bliver arbejdet videre med i de enkelte klasser.

 Anti-Mobbehandleplan

Hvis forældre, elever eller personale får kendskab til at en elev mobbes gøres følgende: 

  • Gå til rette vedkommende - læreren, pædagogen, skoleledelsen.
  • Teamet afdækker omfang og kontekst.
  • Viceskoleleder og/eller SFO-leder orienteres, hvis der er tale om mobning.
  • Forældre inddrages altid. Der er en gensidig forpligtelse til at orientere.
  • Der indgås aftaler, der skal stoppe mobningen.
  • I akutte tilfælde, hvor det ovenstående ikke er tilstrækkeligt inddrages skolens ledelse.
  • Opfølgning og forebyggende indsats iværksættes og aftales.

 

Hvad kan forældre til et mobbet barn gøre:

  • Hvis du som ser tegn på, at dit barn bliver mobbet, er det vigtigt, at du lytter til dit barn og giver det din fulde opmærksomhed
  • Tal pænt om kammerater, forældre, lærere og pædagoger
  • Reagér hurtigt, når du hører om mobning
  • Kontakt mobbernes forældre og fortæl om problemet, som dit barn oplever det
  • Kontakt lærer eller pædagog på skolen. Vi vil herefter hjælpe barnet ud af mobbesituationen, så det er muligt at komme videre
  • Vis dit barn, at du bakker op om skolens arbejde med udfordringerne.

 

Hvad kan forældre til et barn, der mobber, gøre:

  • Hvis dit barn mobber, er det vigtigt, at du hjælper barnet med at føle ansvar.
  • Fokusér på mobningen, ikke på barnet. Det er ikke barnet, der er problemet, men mobningen.
  • Spørg ind, hvis du kan mærke, at dit barn ”bærer” på noget
  • Hvis der er flere om mobningen, bør du informere de andre mobberes forældre
  • Tag kontakt til den mobbedes forældre og drøft sammen problemet
  • Tag kontakt til lærer eller pædagog på skolen. Vi vil hjælpe barnet ud af mobbesituationen, så det er muligt at komme videre
  • Vis dit barn, at du bakker op om skolens arbejde med udfordringerne.

  Godkendt i bestyrelsen den 10. august 2020

Link til Den Nationale Klageinstans mod Mobning (nyt vindue)

Siden er sidst opdateret 25. august 2020