Aktiviteter i SFO'en

Her kan du læse mere om alle vores aktiviteter i SFO'en

Året rundt tilbyder vi:

  • rollespil
  • Aktiviteter i hallen
  • Kreative værksteder
  • PC og Ipad
  • Leg og spil på kryds og tværs af klassetrin
  • Aktiviteter specielt målrettet de største børn
  • Bål, konkurrencer og ture ud af huset

og selvfølgelig kærlig og hyggelig samvær med børn og voksne imellem.

 

Her kan du læse om andre aktiviteter i løbet af året:

Hopla:

De to første uger af kalenderåret. En periode hvor vi sætter ekstra fokus på bevægelse og sunde vaner.

Fastelavn:

En dejlig gammel tradition som vi afholder i samarbejde med skolen. Børn og voksne kommer udklædte og der slås katten af tønden. Enkelte aktiviteter fortsætter i SFO tiden.

Talentshow:

I foråret afholder vi det store talentshow, hvor børn fra 1.-3. klasse kan stå på den store scene. Det kræver dog træning og en godkendt audition. Men alle deltagerne er vindere.

Multidag:

Næstsidste fredag i skoleåret. Et samarbejde med andre SFO'er og foreninger i Korsør, hvor børn kan nyde en dag på stadion med en masse bevægelse, sjov og fede aktiviteter.

Vilde vulkaner:

Denne fantastiske børnefestival med 11.000 børn er blevet en dejlig tradition. Det er i Vordingborg den første uge i sommerferien. Først bliver vores 3. klasser inviteret og er der flere billetter, så inviterer vi 2. klasserne.

Halloween:

Efterårets uhyggeligste dag, hvor vi er udklædte, laver uhyggelige aktiviteter og spiser underlige ting.

Julegaveværkstedet:

I perioden op til jule har børnene mulighed for at lave julegaver til den store guldmedalje.

Lucia:

Vores piger fra 2. og 3. årgang får tilbuddet om at deltage i denne fantastiske dag. Det kræver dog lige lidt træning i tiden op til, så der kan gås og synges i takt. På selve dagen optrædes der rundt omkring i Korsør.

Siden er sidst opdateret 19. januar 2021